Teknisk analyse

Den mest velkendte metode til investering i aktier er formentlig teknisk analyse. Daytradere og generelt bare folk, der lever af at handle aktier, er oftest kædet sammen med denne type af aktieanalyser.

Teknisk analyse gør det muligt at handle ofte, og du tilpasser dine handler til udviklingen i markedet baseret på en række psykologiske principper. Dit mål er at forudsige, hvilken retning kursudviklingen bevæger sig og agerer herefter.

Hvad er teknisk analyse?

Med udgangspunkt i en række grafer og indikatorer, så analyserer du udbud og efterspørgsel. Da prisen på et givent værdipapir bliver defineret af forholdet mellem udbud og efterspørgsel, så kan du forudsige kursudviklingen, hvis du ved hvilken retning disse faktorer udvikler sig.

Hvis du investerer ud fra en teknisk analyse, så investerer du ud fra tankegangen om, at kursbevægelser på et givent værdipapir ikke er tilfældigt. Teorien baserer sig på, at der dannes mønstre i kursbevægelser, som dannes ud fra investorernes psykologi. Metoden baserer dig derfor også på historisk data ud fra, hvordan investorer tidligere har reageret i lignende situationer.

Teknisk analyse kigger dermed ikke på nøgletal eller fremtiden for virksomheden som i en fundamental analyse. Der kigges udelukkende på, hvordan grafen bevæger sig, og hvordan teorier og mønstrer hænger sammen med investorers adfærd.

Med denne type af analyse, så findes der en lang række mønstre og begreber. I denne artikel vil jeg gennemgå nogle af de mest velkendte.

Glidende gennemsnit

Normalvis er et glidende gennemsnit baseret på 20, 50 eller 200 dages gennemsnit.